Nordimart.com.hk sælger danske kvalitetsprodukter i Hong Kong

webshop i udlandet

01 feb Nordimart.com.hk sælger danske kvalitetsprodukter i Hong Kong

Da Morten kontaktede os i 2014 med sin idé om at åbne webshop i udlandet, var vi ikke i tvivl, om at det kunne blive en succes; men ingen vidste 100% dengang i hvilken retning, forretningen ville bevæge sig. I Hong Kong er Danske kvalitetsprodukter meget eftertragtede og anses som et slags statussymbol, så det handlede for Morten om at finde en seriøs webudvikler, der kunne levere de helt særlige features, som var nødvendige for at kunne drive forretning i udlandet.

Tilbud på webshop i udlandet

At give tilbud på et stort internationalt projekt er anderledes end at give tilbud på endnu en ny, dansk tøjbutik, og al vores erfaring med fx PostDanmark integration og ePay betalingsgateway skulle nu omsættes til kinesiske features med kinesiske samarbejdspartnere. Hvis du ikke ved det allerede, så kan vi fortælle dig, at de arbejder meget anderledes i Kina, samt deres arbejdstider er helt forskruede (mest pga. tidszoner). Generelt skal man være ret vedholdende og meget direkte for at finde den rette kontaktperson, og specifikt i forhold til udvikling af integrationer mellem Magento og andre services, bliver udviklingsperioden forlænget til mindst det dobbelte af DK-DK udvikling, fordi sekvensmæssig udvikling og test kun kan gøres nogle få timer pr. dag pga. den store tidsforskel.

 

webshop i udlandet

I efteråret 2015 slog Nordimart.com.hk så dørene op for det Hong Kong kinesiske marked, fuldt integreret til bl.a SF Express og AsiaPay. Webshoppen er med lokal Hong Kong kinesisk hjælp blevet oversat fra engelsk til kinesisk, og salget begynder langsomt at vokse i takt med kendskabet til butikken. Med de funktioner, som shoppen indeholder, samt det lager- og logistik setup, som Morten har stablet på benene, fungerer shoppen i dag som markedsplads for en række udvalgte danske virksomheder med øje for kvalitet og bæredygtighed.

SF Express

At komme i hus med fragtpartneren SF Express var nok den hårdeste nød at knække i denne opgave, både pga. tidsforskellen, adskillige afhængige og uafhængige kontaktflader, samt manglende eller ufuldstændig dokumentation. At udvikle en webshop i udlandet er særdeles spændende, og selvfølgelig ligner mange ting hinanden verden over, men hvis din samarbejdspartner ikke er 100% klar til samarbejde på tværs af landegrænser, sprog og kode, så bliver dit projekt forlænget med ikke bare timer, men dage og uger. Vi er i dag de eneste på markedet med en plug-and-play SF-Express integration til Magento, og samarbejdet med SF Express har givet os en uvurderlig erfaring med kinesisk udvikling.

AsiaPay

I modsætning til SF Express var integrationen til AsiaPay forholdsvis gnidningsfrit. AsiaPay har deres egen extension, som blot kræver lidt tilpasning til din unikke shop, så det er ikke her, du behøver at være bekymret.
TIL GENGÆLD har de en ekstrem skrap procedure for godkendelse af forretningen, inden du bliver lukket ind i varmen. Vi er vant til papirarbejde, når det kommer til NETS og ePay; men for at blive godkendt hos AsiaPay måtte Morten gå ud med sit kamera og tage billeder af både facade og kontorplads, og skal det mindste bogstav ændres i fx kontaktoplysningerne, skal der indsendes scanninger af rettepapirer med de forhenværende og nye oplysninger. Man finder hurtigt ud af, at vi generelt har det ret nemt i Danmark.

 

Administrator
kontakt@magentoxperten.dk
Ingen kommentarer

Skriv en kommentar