Magento basisløsning til dig, der skal hurtigt i gang

Magento Basis Løsning

13 jan Magento basisløsning til dig, der skal hurtigt i gang

Har du fundet MagentoXperten på en google søgning, fordi du har brug for en skræddersyet, avanceret webshop, så spring dette indlæg over og ring til os med det samme (50 50 52 60), for denne artikel handler om, hvad man kan forvente af en “standard” løsning.

Hvis du regner med at få billig iværksætter-pakkeløsning for 10.000kr., bliver det ikke her. Inden vi overhovedet har løftet røret, er de første 6.000,- fyret af på kedelige ting, som bare er nødvendige, for at shoppen kan leve:

  • Magentooptimeret hosting (abonnement): 1.500,-
  • ePay betalingsgateway (abonnement): 2.500,-
  • NETS indløsningsaftale (abonnement): 1.000,-
  • Elegant og funktionel, template design (køb): 1.000,-

 

Man kunne selvfølgelig overveje at starte sin butik med den billigste unoeuro-hosting, gratis PayPal konto (er endda en integreret del af Magento) og Magento’s standard tema; men hvorfor så betale et certificeret webbureau som MagentoXperten for opsætningen, når du selv kan downloade Magento og installere helt gratis?

Hvad indeholder en Magento shop, basisløsning?

Udover de kedelige ting UDEN OM Magento, som bare skal til, vil du selvfølgelig også forvente en hel del af selve CMS-systemet, og har du ikke allerede læst en hel masse herom, kommer her en kort liste over de mest benyttede funktioner:

Administrationspanel (Backend)

  • Håndtering af produkter
    • Fysiske, downloadable
  • Håndtering af kategorier og underkategorier
  • Ordrebehandling
    • Se og ændre status
    • Notifikation via mail
    • Noter på ordrer
  • Lagerstyring
  • Kundeoprettelse
  • Rapporter
  • Rabatkoder
  • Nyhedsbrev
  • Håndtering af infosider

Forretningsvisningen (Frontend)

  • Installation af template
  • Oprettelse af (test)produkter
  • Opsætning af (test)kategorier

Når vi opsætter en ny shop for jer, vil vi udover de nævnte punkter ovenfor tilføje en række funktioner, som vi mener er essentielle for enhver webshop:

  • Separate sider med handelsbetingelser, persondatapolitik, cookies
  • Lovpligtig cookie advarsel
  • En-sides checkoutside for hurtig betalingsproces
  • Opsætning af ePay konto, samt første års abonnement (valgfri betalingsgateway, vi anbefaler blot ePay)
  • Tilretning af Magentos administrative produktoversigt (for lettere oprettelse og håndtering af mange produkter)
  • Simplificering af kundekonto for større overskuelighed for kunderne
  • Indsætning af google tracking

 

En forholdsvis simpel løsning som denne vil tage ca. 3-5 uger at gennemføre med 2 retterunder med jer, hvor du rimelig tidligt kommer ind i systemet og sætter produkter, undersider osv. op. Når du nu ser prisen skal du prøve at regne sammen hvor meget tid, der udover kodning, bruges på møder, telefonmøder, emails, tests osv.

Fra 25.000,- ekskl. moms

Når du bestiller en basisløsning, får du altså en lidt skrabet, men billig webshop, med et pænt template design og alle Magento’s standard features, samt nogle af de vigtigste tillægsværktøjer, som mange ellers glemmer.

Mere vil ha’ mere!

Når du først kommer i gang med at arbejde med Magento, vil du blive overasket over, hvor stort det er, og hvor mange fede muligheder, der ligger for at udvide det endnu mere. En helt essentiel grund til at vælge Magento er, fordi det som Open Source CMS system er gange gratis at arbejde med (intet månedlig abonnement), OG fordi der world wide er skabt et gigantisk netværk af programmører og brugere, som hver især har interesse i at gøre systemet endnu bedre.

Hvis du er frisk på lidt manuelt arbejde og fx fokusere mere på praktisk arbejde med at udsende pakker og bestille nye varer, så kommer du rigtig langt med en basis Magento-løsning; men skal du også bruge tid på marketing og gerne vil have så meget automatiseret som muligt, så findes der en lang række ekstensions, som kan gøre dit liv lidt sødere. På Magento Connect finder du alverdens brugbare udvidelser, nogle mere brugbare end andre, og du kan allerede nu begynde at overveje følgende features:

  • Integration til økonomisystem (fx e-conomic, Dinero…)
  • Integration til fragt (fx PostDK, GLS…)
  • Abonnements-betalingsmodul til fx. medlemskab eller tidsskrifter
  • Online chat-funktion
  • Opsætning af flere sprog og valutaer
  • Mailchimp integration
  • Unikt design
  • Facebook login
  • mm.

Langt de fleste af de webshops, vi udvikler i dag, indeholder en eller flere custom made funktioner, der ikke findes nogen ekstensions til, så det er (næsten) kun fantasien, der sætter grænsen. Hvis du ringer til os (50 50 52 60), vil vi i hvert fald gerne give et uforpligtende tilbud på DIN unikke funktion.

Kristoffer Hjerrild
kontakt@kristoffer-hjerrild.dk

Kristoffer er CEO og har ansvaret for Magentoxperten.dk's operative udvikling.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar