Derfor er email marketing vigtigt på din shop

Email Marketing

03 okt Derfor er email marketing vigtigt på din shop

Ja! Email marketing og nyhedsbreve virker stadig. Så har du en webshop, men udnytter ikke mulighederne inden for email marketing? Så giver jeg dig nu 5 gode grunde til, hvorfor du skal investere tiden (og lidt penge) til email markedsføring på din Magento webshop.

Kunderelation, kunderelation, kunderelation! Det kan ikke siges højt nok!

Som webshopejer, og for virksomhederne generelt, er det vigtigt at vedligeholde den gode relation til sine kunder. Du har garanteret hørt sætningen før: Det er dyrere at anskaffe nye kunder, end at sælge til eksisterende kunder! – Og dét er lige præcist derfor, du skal indtænke email marketing i din samlede marketingindsats.

Dine kunder HAR givet dig lov!

Email marketing går under kategorien permission marketing. Det vil sige, at rent juramæssigst må du KUN sende emails til de kunder, som aktivt har sagt ja til at få dine mails via eksempelvis oprettelsen af en kundeprofil i din webshop eller ved tilmelding i dit nyhedsbrev. Alt andet er hammer ulovligt! Så får du et opkald fra en sælger, som gerne vil sælge dig en bunke email adresser (det sker desværre), skal du sige pænt nej tak!

Med email marketing, har du pludselig en nem og billig måde at holde kontakten med dine kunder på, skabe mersalg, bygge kundeloyalitet og øge tillid til dine produkter og virksomhed.

Lave omkostninger og højt ROI

Email marketing og dens effekt er blandt de mest undervurderede marketingsformer af shopejere. Og dét er rigtig ærgerligt! Faktum er nemlig, at emails er det marketingsværktøj, som giver det allerhøjeste ROI (return on investment), i forhold til de andre digitale kanaler. Ifølge DMA National client email report, indbringer nyhedsbreve op til 40 gange igen, for hver krone du investerer.

Desuden viser en undersøgelse fra McKinsey, at emails er mere effektive til at skabe salg end sociale medier. I takt med vores stigende lyst til at e-handle, tyder det på, at email marketing bliver mere relevant og profitabelt end før. Folk vil nemlig gerne modtage nyhedsbreve, så længe de er relevante for dem. Så der er altså mange penge at hente, hvis man er villig til at arbejde med nyhedsbreve.

Målrettet og personlig kommunikation

Som nævnt skal dine kunder tilmelde sig dit nyhedsbrev for at modtage dine mails. Dét gør, at du har mulighed for at målrette din kommunikation og gør den mere personlig ved at segmentere dine kunder med særlige interesser. Igen jeg understreger personlig. Email er jo en privat kanal, en-til-en, menneske-til-menneske kommunikation. Du kender det garanteret selv. Du gider vel heller ikke åbne en mail, hvis titlen i emne-linjen ikke har noget værdi for dig. Mennesker vil have historier med rigtige mennesker i og som kommer fra et menneske, og ikke fra et system eller en maskine. Indholdet skal være relevant og noget, som dine kunder kan identificere sig med. Kan du gøre dette, så er du godt på vej til at opbygge din kunderelation, skabe højere åbningsrater og en bedre konvertering.

I vores kommende indlæg vil vi give tips og ideer til hvordan du kan bruge email marketing i praksis. So stay tuned!

Måling og evaluering

I forhold til mange andre kanaler giver e-mail marketing mulighed for dybdegående og specifik måling og evaluering allerede dagen efter, du sendte mailen. Det betyder, at du har mulighed for at skifte eller splitteste forskellige taktikker af med det samme og sammenligne resultater, uden at vente uger eller måneder på resultat. Det betyder også, at du hurtigt kan optimere din email markedsføringsstrategi og komme tættere på ambitionerne med dit onlinesalg, mens du samtidig opbygger kunderelationer.

Nem opsætning

Der findes mange programmer til at udsende mails med. Så har du en foretrukne email marketing platform, kan du uden besvær integrere den til din Magento webshop. Vi har selv gode oplevelser med at anvende MailChimp hos webshoppen winkwink.dk, som vi administrerer for en kunde. Vi anbefaler helt sikkert at anvende et email system som MailChimp, da programmet er dedikereret til at håndtere nyhedsbreve, samt indsamle kundedata, som ville være nyttige at bruge til en mere målrettet kommunikation.

Vi hjælper dig gerne med alt fra opsætning af din email marketing platform til rådgivning og sparring på din email marketing strategi. Kontakt os på 50 50 52 60 og få en uforpligtende snak om din Magento webshop.

Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev og få de bedste webshop-tips direkte i din indbakke.

 

Administrator
kontakt@magentoxperten.dk
Ingen kommentarer

Skriv en kommentar