5 tips til at blive klar til det svenske marked

sverigewebshop

30 nov 5 tips til at blive klar til det svenske marked

Som webshopejer kan Danmark hurtigt blive for lille med sine 5,6 mio indbyggere og især hvis man arbejder i et niche marked.

Derfor har jeg lavet denne guide til, hvordan man gør sin webshop klar til det svenske marked og jeg tager udgangspunkt i en virksomhed, som netop er åbnet i sverige nemlig winkwink.se som er en erotisk webshop med sexleksaker og lingeri. Den danske hedder winkwink.dk

Før du går i gang er det selvfølgelig vigtigt at du undersøger markedet og rent faktisk sikre dig at det er en god investering at gå ind på det svenske marked for selvom vi er naboer betyder det ikke at det er det bedste marked. Fx kan det være at Norge, Polen, Tyskland, Holland eller noget helt fjerde giver mere mening.

Når jeg analyser et marked kigger jeg på markedets størrelse, konkurrence samt vækst.

Leveringsmetode/tid/pris:

Hvor lang er leveringstiden i Sverige og hvem bruger man til at sende pakker med? Da Sverige er større er der ikke samme krav til levering på 1 dag, men man skal dog prøve at holde det nede på 1-3 arbejdsdage. Hvis du sender fra Danmark og benytter Post Danmark går det under Post Norden som er det største i Sverige og dermed et fragtfirma som svenskerne kender og stoler på. Dette kan være en rigtig fin løsning og hvis du allerede har god volume i Danmark kan du godt få ok fragtpriser til Sverige.

Leveringstiden er 1-4 dage og du kan godt kræve 29-39 SEK for fragt i Sverige.

Betalingsmetode:

Hvad er den mest benyttede betalingsmetode og hvem skal man bruge? Klarna er at fortrække. Det er dyrt men 95% af alle svenskere der har handlet online har benyttet Klarna og kender og stoler på det.

Alt afhængig af løsning koster det 2995 – 3995 SEK i oprettelse + 300-600 SEK om måneden. Derudover er der transaktionsgebyr på visse betalingsmetoder.

Det smarte ved Klarna er at du kan vælge “Klarna Checkout”, hvor kunden kun skal indtaste personnummer(cpr), postnummer og email.

Oversættelse:

Glem alt om Google Translate hvis du er en seriøs webshop. Du skal finde oversættere og hvis du har et omfattende oversættelses arbejde foran dig vil jeg anbefale dig at finde nogle svenske studerende i fx KBH da det bliver alt for dyrt gennem et oversættelsesbureau. Sørg også for at afregning er baseret på ord.

Oversættelse af winkwink.dk ca. 100.000 DKK

Prisstrategi:

Valutaen i Sverige er 30/11/2015  81DKK = 100SEK og hvordan prissætter du så dine produkter i din webshop. Der er flere muligheder at løse det på. De fleste vælger at få udviklet et script som fx ganger prisen. Det kunne være 1,25 % men det er helt op til din strategi og prissætningen i det pågældende land.

Kundeservice:

Hvordan hjælper du dine svenske kunder? For det første er det vigtigt at have et svensk nummer og her kan du købe det på fx skype. Derudover skal du selvfølgelig sørge for at information om virksomheden og kommunikation med dine kunder er på svensk eller i hvert fald nemt forståeligt. Nu er DK vs SE ikke det sværeste men det ville nok kræve en polsk medarbejder hvis du åbnede din webshop i Polen.

 

 

Kristoffer Hjerrild
kontakt@kristoffer-hjerrild.dk

Kristoffer er CEO og har ansvaret for Magentoxperten.dk's operative udvikling.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar