Sådan skriver du en god kravspecifikation til din Magento udvikler

magento udviklere

01 maj Sådan skriver du en god kravspecifikation til din Magento udvikler

Lær at skrive en kravspecifikation

Danmark oplever i disse år en stigende lyst til iværksætteri og flere og flere vælger at etablere deres egen forretning online.

Hos Magentoxperten støder vi ofte på iværksættere, som har en brand god idé og vision for deres online forretning.

Mange har dog svært ved at få disse idéer nedfældet til et arbejdsdokument.

Dette kan potentielt sætte en unødig dæmper på et ellers spændende webshop-projekt.

Af samme grund handler dagens blog indlæg om, hvordan du nemt kan nedfælde en kravspecifikation til din magento udvikler.

Så kan du undgå dyre udviklingsomkostninger, grundet misforståelser mellem dig og din udvikler.

Samtidig med at du kommer bedst muligt fra start med din Magento webshop.

Kravspecifikation til din Magento udvikler

… skal være detaljeret, eller i hvert fald skal den være så detaljeret som du overhovedet kan lave den.

Der er ingen Magento udvikler som er tankelæser.

Det kunne ellers være meget praktisk.

Selv små detaljer kan være vigtige for projektets omfang og pris.

Så når du skriver din kravspecifikation er det vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser om hvad der er nice-to-have

og hvad der er need-to-have.

Husk på at du med Magento sagtens kan starte småt og efterfølgende bygge på din løsning når budgettet er til det.

Du kan også med fordel bestille konceptudvikling hos Magentoxperten.

Så udfærdiger vi et samlet webshop koncept til dig, som du så efterfølgende kan få udviklet hos Magentoxperten.

Eller i samarbejde med et andet udviklingshus.

Giv din udvikler en kort beskrivelse af din virksomhed

Det er altid en god idé at starte ud med at fortælle lidt om din virksomhed, hvilke produkter/services tilbyder du og hvilke kunder vil du gerne have fat i?

På den måde kan du give din magento udvikler en idé om din forretning og derigennem etablere en gensidig forståelse for projektets omfang.

Er der nogle andre webshops, som du er inspireret af?

Et andet godt udgangspunkt vil være at komme med konkrete eksempler på andre webshops som du synes godt om.

Du må i den forbindelse meget gerne være meget specifik omkring, hvad du kan lide ved de forskellige sites.

Det kunne eksempelvis være, at du synes siden har en god struktur eller en flot forside slider.

Notér gerne hvad du kunne tænke dig at have på din egen webshop, som du har set andre steder.

Hvilke krav har du til sidens funktionalitet?

Ift. funktioner kunne dette være automatiserede funktioner, hvor siden skal gøre noget bestemt når en besøgende foretager en bestemt handling.

Dette kunne eksempelvis være, at når man besøger siden første gang bliver man mødt af et pop-up vindue.

Mange bruger dette til at opfordre besøgende, til at skrive sig op til dit nyhedsbrev eller for at fremhæve et bestemt kampagnetilbud.

Det kunne også være at du ville tilbyde abonnementer til dine kunder.

I forlængelse af funktionaliteter vil det også være en god idé at nedfælde evt. moduler og extensions du ønsker på din webshop. Der findes rigtig mange udbyderer da Magento er et Open-Source CMS.

Det kan derfor være en god idé lige at lade din udvikler tage et kig på dine ønskede moduler og extensions fra 3. part. Eller lade din udvikler komme med forslag til extensions som har samme funktionalitet.

Oftest sidder udviklere inde med en række 3. parts moduler, som de ved virker og er troværdige. Denne know-how kan du ligeså godt gøre brug af ifm. opstart af webshop.

Hvordan skal din struktur være?

Du må meget gerne komme med en liste over din sides struktur og det købsflow du gerne vil have kunden skal gennemgå, når de skal foretage et køb på din webshop.

Dette kunne eksempelvis være at kunden skal kunne ligge produkter i kurven fra forsiden, eller nemt kan navigerer til informationssider om dine kerneydelser osv.

Med Magento er der ingen begrænsninger og kun fantasien – og tildels pengepungen – sætter grænser for hvad der kan lade sig gøre.

Hvilke overvejelser har du ift. design?

Designet er ofte et af de områder, hvor man har flere gode idéer og visioner. Tit og ofte kan en skabelon fra eksempelvis themeforrest bringe dig og din webshop godt på vej.

En skabelon kan bruges, som den er fra 3. part, men den kan tit og ofte tilpasses så den matcher dine ønsker og behov.

Tilpasningsmuligheder kunne eksempelvis være farver, fonte, billeder osv.

Har du meget specifikke krav til dit design, kan dette naturligvis også løses, og du kan få udarbejdet et individuelt og unikt design til din webshop.

For begge muligheder gælder, at man skal være specifik om hvilke ønsker man har.

Ift. design er det generelt en god idé, uanset om du bruger en skabelon eller ønsker et design udarbejdet fra bunden, at udarbejde en design manual.

En design manual indeholder typisk ønskede farver (med farvekode), pixelafstande, mockups, Typografier, Fonte m.fl. Hos Magentoxperten bistår vi gerne i udformningen af design og designmanual.

Fremtidsplaner og integrationer

Oftest når iværksættere vælger Magento til deres ecommerce projekt, gør de det fordi systemet tilbyder fleksibilitet og frem for alt skalérbarhed.

En Magento platform har mange fordele, hvoraf en af de fremmeste er fremtidssikring og kontrol. Stort set alt kan lade sig gøre i Magento ift. udvikling og oprettelse af diverse integrationer til eksterne systemer.

Rigtig mange brugere af Magento vælger at oprette en integration via API til deres ERP systemer, således at kunder, ordre og fakturaer m.v. automatisk oprettes i deres eget ERP system.

På den måde slipper man for en masse manuelt arbejde, som frigiver ressourcer der kan bruges på markedsføring eller produktudvikling.

Det er derfor en god idé, selv hvis du i første omgang går uden om omfangsrige integrationer, at noterer disse til din udvikler. Så står det nemlig klart for udvikleren hvilken retning systemet skal guides hen i mod.

Læs dine kravspecifikationer

Slutteligt er det vigtigt at du sætter dig ind i dine kravspecifikationer og reflekterer over hvad der er vigtigst for dig. Snak med din udvikler om listen og hvad tingene kommer til at koste.

Forsøg såvidt muligt at blive enig med din udvikler om de forskellige punkter på jeres liste og hvad der vil blive udviklet.

At være grundig i begyndelsen af et udviklingsforløb vil oftest betale sig i den anden ende, da begge parter har samme opfattelse af kravspecifikationerne.

Husk på at din magento udvikler sætter sit tilbud og tidsplan efter hvad du bringer til bordet. Så tag en snak med din udvikler om hvad der indgår I kravspecifikationerne, hvis der er noget du er i tvivl om.

 

Mikkel Rasmussen
mr@magentoxperten.dk

Mikkel arbejder som projektleder og SEO-specialist hos Magentoxperten.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar