MagentoXperten har vokseværk

69cb783f31

08 sep MagentoXperten har vokseværk

Mød Michael og Jakob fra Erhvervsakademi Aarhus

I August 2017 blev MagentoXperten 2 ansigter større – vi har nemlig tilknyttet 2 praktikanter fra Erhvervsakademi Aarhus. Michael og Jakob læser begge to en Professionsbachelor i Digital Konceptudvikling. Michael med speciale i e-commerce og Jakob med speciale i digital design.

MichaelMichael Hedegaard - Praktikant MagentoXperten og Winkwink

Michael Hedegaard er 27 år gammel og kommer oprindeligt fra Oddense i Vestjylland. Han kan rigtig godt lide håndbold, han har faktisk været målmand i den bedste danske række, for Skive fH. Lige PT. nørkler han dog med noget knapt så fysisk hårdt – SEO. Dette gør han primært for vores største kunde og søstervirksomhed: Winkwink.

Vestjyden excellerer, blandt mange andre ting, i at skrive “blogindlæg” med et højt informationsniveau der ranker på de helt rigtige SEO søgeord – du kan læse mange af hans blogindlæg på Winkwink.dk/blog og på sexlegetoejblog.dk.

Udover blogposts, på interne og eksterne lokationer, arbejder Michael meget med linkbuilding. Han har blandt andet skaffet Winkwink højkvalitets-links fra bloggere, samt diverse fora rundt omkring på nettet.

Michael er definitionen af hårdtarbejde – to dage om ugen møder han ind allerede klokken 7, det er en time til halvanden før resten af kontoret. Dette har gjort ham til en højt værdsat medarbejder på rekordtid, da han altid har en frisk kande kaffe klar når resten af kontoret møder ind.

I fritiden spiller Michael stadig håndbold – det gør han for Skovbakkens førstehold i 2. division.

JakobJake

Jakob Warfvinge er 27 år og kommer fra Skødstrup, nord for Aarhus. Han har boet 4 år i Aalborg hvor han læste markedsføringsøkonom i 2 af dem. Digital konceptudvikling er en overbygning på markedsføringsøkonom, hvorfor han vendte tilbage til Aarhus, da han havde hørt meget godt om erhvervsakademiet her.

Hans arbejdsopgaver inkluderer SEO, nyhedsbreve og konceptudvikling. Det er blandt andet ham der har skrevet de sidste par blogindlæg på MagentoXperten.dk.

Ydermere har kan Jakob skrive e-bogsforfatter på CV’et. Han er nemlig hovedforfatter på MagentoXpertens e-bog om subscription commerce – den kan du finde på siden om MagentoXpertens abonnementsmodul.

Han siger selv, at hans spidskompetence er indenfor det skrevne ord, hvorfor han også har været “ghost writer” på flere artikler for MagentoXpertens kunder.

Jakob postulerer selv, at han er aarhusianer med stort Å og derfor er det naturligt at han har slået sig ned i Ceresbyen. Fritiden bliver brugt på at se en helt masse sport, primært Superliga og NFL hvor favoritholdene hedder AGF og Arizona.

Jakob Warfvinge
jakob@magentoxperten.dk
Ingen kommentarer

Skriv en kommentar